Se tingene i det rette lys med SB-5000 – vores første radiostyrede Speedlight.
Den hurtige, pålidelige og alsidige SB-5000 giver garanti for uovertruffen lyssætning, både i marken og i atelieret. Radiosignaler giver mulighed for fjernbetjening på op til 30 meters afstand og giver mulighed for komplekse opsætninger, hvor der ud over flashenheden på kameraet også benyttes eksterne flashenheder. Du kan nu arbejde under alle forhold, hvor synsfeltet er blokeret, eller det optiske signal er svagere på grund af kraftigt sollys. Det nye indbyggede kølesystem gør det muligt at tage lynhurtige billedserier på over 100 billeder med flashudløsning på fuld styrke. Den lette og kompakte SB-5000 tilbyder desuden nem og enkel betjening til fotografer, der vil være de første til at levere billeder af breaking news.
Professionel Speedlight, der sikrer uovertruffen belysning
SB-5000 er fremstillet, så den lever op til de allerhøjeste krav både i marken og i atelieret, og er en i-TTL Speedlight, der er kompatibel med DSLR-kameraer i FX- og DX-format. Denne Speedlight kan bruges som tilbehørssko-monteret flashenhed, som trådløs commander eller fjernbetjent enhed væk fra kameraet og er en del af Nikon Creative Lighting System. Den er den første Nikon Speedlight, der tilbyder trådløs radiostyring, hvilket fjerner behovet for en direkte synslinje mellem master- og slaveenheden og øger driftssikkerheden ved optagelser i skarpt solskin. Nikons nye indbyggede kølesystem muliggør længere udløsningsserier uden risiko for afbrydelser, hvis der er brug for at tage mange billeder hurtigt efter hinanden. Blandt de øvrige funktioner kan nævnes et ledetal på 34,5 og et bredt zoomområde på 24-200 mm i FX-format (14 mm med indbygget vidvinkeldiffuser). Strømlinede knapper og menuer sikrer nem og enkel betjening, og det kompakte letvægtsdesign sikrer komfortabel brug, når den er monteret på kameraet. Tre belysningsmønstre giver fuldstændig kontrol over flashdækningen i specifikke optagelsesmiljøer. Den indbyggede vidvinkeldiffuser og det indbyggede reflektorkort giver dig, sammen med den medfølgende softbox og Nikons farvefiltre (ekstraudstyr), endnu flere muligheder for at lade kreativiteten få frit løb.
Fuld kontrol i vanskelige situationer: radiostyret Advanced Wireless Lighting
SB-5000 understøtter den nye radiostyringsfunktion i Nikon Creative Lighting System fuldt ud og er bygget til at klare krævende situationer, når du fotograferer. Du kan nu udløse enkelte eller flere flashopstillinger ved hjælp af SB-5000 og den trådløse fjernbetjening WR-R10. SB-5000’s evne til at reagere hurtigt og fleksibelt på udfordrende lysforhold på afstand giver dig mulighed for at opsætte og styre næsten alle former for flashopstillinger, herunder komplekse multiarrangementer. Der understøttes op til seks SB-5000-enheder, når SB-5000 knyttes til den trådløse fjernbetjening WR-R10. Optisk styring understøttes også fuldt ud, og det er derfor stadig muligt at bruge gamle Speedlights ved flere flashopstillinger.
Den professionelle Speedlight, der bevarer det kølige overblik billede efter billede efter billede
SB-5000 er designet til at bevare det kølige overblik, uanset om du tager billeder på den røde løber eller på racerbanen SB-5000 håndterer lange serier med hurtig flashudladning takket være Nikons nye indbyggede Speedlight-kølesystem, som er verdens* første indbyggede temperaturstyring for kompakte monterbare enheder. Den er hurtig og pålidelig og kan tage helt op til 120 billeder med intervaller på fem sekunder eller 84 billeder med intervaller på tre sekunder. Det er muligt at tage billedserier på over 100 billeder med flashudløsning på fuld styrke. Systemet forhindrer, at der genereres varme i flashhovedet og eliminerer dermed risikoen for overophedning. Den termiske beskyttelse har med andre ord aldrig været bedre.
* SB-5000 er verdens første kompakte. monterbare flashenhed med indbygget kølesystem (pr. 1. september 2015).
Problemfri integration med Nikons Creative Lighting System
Hjertet i SB-5000 er Nikons i-TTL-flashstyring (intelligent Through-The-Lens), som giver Nikon Speedlights mulighed for at dele meget vigtige eksponeringsoplysninger med CLS-kompatible DSLR-kameraer. Man kan enten vælge at radiostyre SB-5000 som en del af en Advanced Wireless Lighting-opsætning eller at styre enheden på traditionel vis ved hjælp af synslinjebaserede optiske signaler. De driftsmæssige forbedringer omfatter samlet flashstyring, der tilbyder et ekstra niveau af systemkontrol. Du kan nu styre SB-5000 eller ændre indstillinger for den via kameramenuen eller en computer med Camera Control Pro 2 installeret, når enheden er monteret på kamerahuset.
Kompakt konstruktion med nem og intuitiv betjening
SB-5000 er nydedsignet med henblik på funktionalitet: den er lettere end sin forgænger og mere intuitiv at betjene. Du mærker det straks, når du monterer SB-5000 på dit kamera, eller når du pakker den i rejsetasken: Det kompakte flashhus vejer blot 420 g. Det meget overskueligt kontrolpanel giver mulighed for et stort og meget synligt informationsdisplay. Den roterbare multivælger og knappen “i” giver hurtig adgang til ofte brugte eller personlige funktioner. Knappen “i” viser f.eks. vigtige flashindstillinger for enkeltflashfotogradering eller Advanced Wireless Lighting som en liste med det samme. Som det også var tilfældet med dens forgænger, kan SB-5000’s flashhoved tiltes nedad til en vinkel på 7° og opad til en vinkel på 90° samt drejes 180° vandret, både til venstre og til højre.
Materialekode
Speedlight SB-5000 – FSA04301