1 of 12
Få det hele med
Højflyvende fugle. Kunstflyvning, der fylder skærmen ud. COOLPIX P950 bridge-kameraet har en utrolig optisk zoom på 83x (svarende til 2.000 mm) i et robust kamerahus. Uanset om du er til flyveopvisning eller på safari, så giver denne superzoom dig mulighed for at komme helt tæt på, så du kan komme hjem med enestående billeder og 4K-videoer.
Nær og fjern
Med en brændvidde på 24-2.000 mm fører denne COOLPIX-superzoom dig lige ind i hjertet af hvert eneste motiv. Brug vidvinkel for at vise intensiteten af et tordenvejr med lyn over havet. Zoom ind for at tage skarpt fokuserede billeder af dyreliv i det fjerne. 166x Dynamic Fine Zoom udvider digitalt den øvre zoomgrænse til utrolige 4.000 mm.¹
Billeder, der imponerer
Du får fantastiske resultater fra solopgang til solnedgang takket være den bagbelyste CMOS-sensor og det lysstærke NIKKOR-objektiv med en stor maksimumblænde på f/2,8. Nikons EXPEED-billedbehandlingsenhed og Super ED-glas reducerer forvrængning ved høj zoom. Du er klar til at gribe enhver mulighed – uanset om du zoomer ind på et fly, der krænger i luften, eller optager en video af det sky dyreliv.
Et vindue mod verden
Den store elektroniske OLED-søger på 1 cm med 2.360.000 punkter giver et klart billede. En øjesensor skifter automatisk fra skærm- til søgeroptagelse, når du løfter kameraet til dit ansigt.
Udforsk alle vinkler
Komponer utrolige optagelser med den lyse 8,1 cm LCD-skærm med 921.000 punkter, som kan vippes og drejes i næsten alle retninger. Det er nemt at komponere billeder, når du holder kameraet højt eller lavt.
Tag RAW-billeder
Rediger med filer i høj kvalitet. COOLPIX P950 understøtter billeder i RAW-format (NRW), så du kan gemme ukomprimerede billedfiler og eksportere dem til dit foretrukne efterbehandlings-/redigeringsprogram.
Spændende 4K-superzoomvideo
Du kan nemt optage i 4K/UHD (30p) med stereolyd eller fuld HD-video (1080p) med en billedhastighed på op til 60p. Med rent HDMI-udgangssignal kan du sende videoer til en ekstern skærm under optagelse. Et indbygget mikrofonstik gør det muligt at bruge en ekstern mikrofon til bedre lyd. Indstillingen Manuel video giver dig mulighed for at justere vigtige eksponeringsindstillinger, mens du optager ‒ ideelt til skiftende lysforhold.
Stjernespor og daggryets himmel
Time-lapse-funktionen i kameraet er perfekt til at vise himmelformationer, stjernespor eller planter, der åbner sig i en skovlysning. Du kan optage magiske time-lapse-videoer på ca. 10 sekunder, som afspilles med enten 25 bps eller 30 bps. Motivprogrammer indstiller automatisk det optimale optagelsesinterval til dit motiv.²
Altid stabilt
Fasthold motivet
Sidezoomknappen giver dig mulighed for at zoome objektivet med din tommelfinger. Et tryk på hurtig returzoom-knappen trækker objektivet til vidvinkel. Det er ideelt til at fange et motiv, der har bevæget sig uden for billedfeltet.
Vær beredt
Tilbehørsskoen i fuld størrelse gør det nemt at montere Nikon-tilbehør, f.eks. Speedlights. Eller prøv Nikons punktsigte DF-M1: Dette foldbare sigte hjælper dig med at følge selv hurtigtflyvende fugle og holde dem midt i billedet.
Indfang alt
Fugle-indstillingen giver dig mulighed for at vælge tre forskellige AF-punkter for at fastholde fokus på motiver i hurtig bevægelse. Måne-indstillingen optimerer kameraets indstillinger til klare astronomiske billeder: Ideelt til at optage månen i alle dens faser.
Hold forbindelsen
Med SnapBridge-appen til iOS og Android er der altid forbindelse mellem dit COOLPIX P950 og en smartenhed. Del fotos. Registrer rejser ved hjælp af GPS-funktionen på din smartenhed, som SnapBridge bruger til at opdatere placering og dato. SnapBridge-appen giver dig også mulighed for at bruge din smartenhed til at fjernbetjene kameraets zoom eller udløse lukkeren.
TEKNISKE SPECIFIKATIONER
¹ Forstørrelsen ved brug af Dynamic Fine Zoom er beregnet ud fra de samlede optiske og elektroniske zoomværdier ved brug af den maksimale vidvinkelindstilling.
² Når du vælger et motivprogram som Bylandskab (standard), Landskab, Solnedgang, Nattehimmel eller Stjernespor, bliver det optimale optagelsesinterval automatisk indstillet.
³Baseret på CIPA-standarderne.
⁴ Ved angivelse af batteribrugstiden er der ikke taget højde for brug af SnapBridge, og batteribrugstiden kan variere afhængigt af forholdene, eksempelvis temperaturen, intervallet mellem billeder og det tidsrum, menuer og billeder vises i.
⁵ En videofil kan ikke være længere end 29 minutter, heller ikke selv om der er plads på hukommelseskortet til en længere optagelse. Den maksimale størrelse på en enkelt videofil er 4 GB. Hvis en fil overstiger 4 GB, også selvom du optager i mindre end 29 minutter, opdeles den i flere filer og kan ikke afspilles kontinuerligt. Optagelsen standses, før den maksimale optagetid er nået, hvis kameraets temperatur bliver for høj.
Materialekode
COOLPIX P950 – VQA100EA