D500

Fremragende ydeevne. DX-fleksibilitet.

Dette DSLR-kamera udmærker sig ved en ydeevne og præcision, der gør det muligt at klare selv de største udfordringer. Og mere til.

Gør dine drømme til virkelighed: imponerende optagehastighed

Med den enorme styrke i D500 kan du nemt og hurtigt forevige livets afgørende øjeblikke. Du kan tage billeder med en hastighed på op til 10 bps med AE/AF-tracking eller hævet spejl.

AF-tracking og overblikket i søgeren ved optagelse af sportsbegivenheder eller andre motiver i hurtig og uforudsigelig bevægelse er forbedret betydeligt. En ny AF-ASIC-enhed sørger for, at AF-systemet altid yder det maksimale. En hurtigere sekventiel lukker- og spejlaktiveringsmekanisme udmønter sig i væsentligt reduceret søgerblackout ved optagelse af billedserier med høj hastighed. Kameraet er udstyret med en hukommelsesbuffer med stor kapacitet, som gør det muligt at tage op til 200 NEF-billeder (RAW) eller store JPEG-billeder i en enkelt billedserie. Der er to kortpladser (én til XQD-kort og én til SD UHS II-kort) med rigelig kapacitet til at følge med den imponerende optagehastighed, og hukommelsesbufferen ryddes øjeblikkeligt, så kameraet altid er klar til en ny billedserie. Den nye USB 3.0-port giver mulighed for højhastighedsoverførsel af store mængder data, og kameraets indbyggede Wi-Fi-funktion muliggør lynhurtig trådløs billedoverførsel. Hvis der er behov for endnu hurtigere overførsel, er D500 også kompatibel med WT-7A (ekstraudstyr), som gør det muligt at overføre filer til en FTP-server eller computer med en hastighed på helt op til 866,7 Mbps.

Garanti for perfekte billeder: kraftige lysmålings- og billedsensorer

Uanset om du tager billeder af en gepard i fuld fart eller det afgørende mål i en fodboldkamp, er der garanti for et perfekt resultat med D500. Og når vi siger et perfekt resultat, så mener vi det.


CMOS-billedsensoren i DX-format på 20,9 megapixels sikrer sammen med RGB-lysmålingssensoren på 180.000 pixels ultrapræcis motivregistrering og detaljerige billeder med bløde toneovergange. D500 er endvidere udstyret med en meget berøringsfølsom LCD-vippeskærm på 8,0 cm (3,2") med 2.359.000 punkter, som gør det let at tage billeder i både fugle- og frøperspektiv. Det er nemt at gennemse og udvælge billeder, og du kan angive fotografens navn, geografisk placering, netværk, IPTC og copyrightoplysninger med det samme. I Live View behøver du blot at trykke på skærmen for at indstille fokuspunkt, udløse lukkeren og hente data om forudindstillet punkthvidbalance for det valgte område i billedet. Du kan få endnu mere kontrol med Picture Control 2.0, der gør det nemt definere parametre, uanset om du optager stillbilleder eller video. Du kan desuden gøre efterbehandlingen lettere ved at vælge indstillingen Jævn, som sikrer et maksimalt dynamikområde, og foretage finindstilling ved at vælge Klarhed.

Mørke ingen hindring: få de billeder, andre ikke kan tage.

D500 har ikke problemer med vanskelige lysforhold.


Takket være det meget brede ISO-følsomhedsområde giver dette kamera dig et væld af optagemuligheder selv i mørke, og højlys behandles også effektivt. Nikons nye EXPEED 5-billedbehandlingsenhed giver garanti for meget høj billedkvalitet inden for hele standard-ISO-følsomhedsområdet fra 100 til 51.200. Billedstøj er reduceret betragteligt, og billedkvaliteten bevares også efter beskæring – selv når der er tale om billeder, der er taget med høj ISO-følsomhed. Der er desuden mulighed for at udvide ISO-følsomhedsområdet ned til ISO 50 ækvivalent med indstillingen Lav 1 eller op til en værdi på imponerende ISO 1.640.000 ækvivalent med indstillingen Høj 5. I kraft af kameraets AF-system, der muliggør optagelse ved meget svagt lys (ned til -4 EV med det midterste punkt), kan du med indstillingen Høj 5 tage billeder i situationer, du aldrig ville have turdet give dig i kast med før. Den enormt høje ISO-følsomhed gør det sågar muligt at tage farvebilleder uden flash, hvilket gør kameraet velegnet til brug inden for specialområder som sikkerhed og overvågning.

nikon-image

4K/UHD-videooptagelse i biografkvalitet

D500 er Nikons første DSLR-kamera i DX-format, som giver mulighed for at optage videoer i 4K/UHD (ultra-HD) direkte i kameraet, og det giver langt større fleksibilitet mht. videooptagelse. Der kan optages 4K/UHD-videoer (3.840 x 2.160 pixels) med en varighed på 29 minutter og 59 sekunder ved 30p/25p/24p i direkte beskæringsformat pixel-for-pixel, hvilket er ensbetydende med optimal billedkvalitet. Der kan desuden optages video i fuld HD (1080p) med en billedhastighed på op til 50p/60p i multi-sensorformater, heriblandt fuld HD-beskæring. Nikons elektroniske vibrationsreduktionsfunktion reducerer effekten af kamerarystelser drastisk ved håndholdt videooptagelse i fuld HD. Når der optages i indstillingen M, kan følsomheden for alle videoopløsninger og beskæringsindstillinger justeres lige fra ISO 100 til Høj 5. Med indstillingen Auto kan der vælges en ISO-følsomhed fra ISO 200 til Høj 5, og der er mulighed for at indstille de maksimale ISO-værdier, der skal anvendes. Der kan vælges rent HDMI-udgangssignal, så selv 4K/UHD-videoer kan optages og gemmes på hukommelseskortet eller overføres ukomprimerede til HDMI med YCbCr (8 bit, 4:2:2). Der kan vælges HDMI-udgangssignal til alle videoopløsninger under fjernstyret optagelse. Blandt de øvrige funktioner kan nævnes indbygget intervaloptagelsesfunktion og time-lapse-funktion til videooptagelse i 4K/UHD-kvalitet.

Fleksibilitet i DX-format: meget robust konstruktion

Ligesom det er tilfældet med vores topmodel, D5, kan du trygt regne med D500, når der skal tages billeder under ekstreme forhold.

En let, men ikke desto mindre meget robust selvbærende konstruktion af metal med magnesiumlegering og kulfiberkomponenter sikrer et stærkt kamerahus. Alle samlinger, knapper og hjul er forsynet med en vejrbestandig forsegling. Takket være den energibesparende konstruktion kan der tages mange billeder, inden batteriet skal oplades. Multifunktionsbatterigrebet MB-D17 (ekstraudstyr), som understøtter tre forskellige batterityper, gør det lettere at håndtere kameraet ved lodret optagelse. Kameraet er desuden udstyret med en meget driftssikker lukker, som er blevet testet i form af 200.000 aktiveringer.

nikon-image

NIKKOR-objektiver: fordelen ved teleoptagelse med objektiver i DX-format

Med Nikons meget roste og alsidige NIKKOR-objektiver kan du tage billeder med uforlignelig klarhed.

D500 er kompatibelt med hele sortimentet af NIKKOR-objektiver i DX-format, og kameraets DX-sensor har en beskæringsfaktor på 1,5x, hvilket giver en telefotoeffekt, når der anvendes et objektiv i FX-format. Hvis objektivet AF-S NIKKOR 80-400mm f/4.5-5.6G ED VR monteres på D500, svarer billedvinklen ved teleoptagelse til den, der opnås med et DSLR-kamera i FX-format med et teleobjektiv på 600 mm. Både teleobjektivets vægt og længde er således omtrent halveret i forhold til fuldformatkombinationen, og det er en stor fordel for dem, der gerne vil have mindre at slæbe på. Nu kan du med andre ord komme helt tæt på begivenhedernes centrum eller zoome helt ind og fokusere på en svært tilgængelig fuglerede uden at skulle bekymre dig om de problemer, der er forbundet med et tungere kit til professionel brug.

Effektiv belysning af motiver i skygge

D500 er 100 % kompatibelt med Nikons meget roste i-TTL-system/Creative Lighting System og det nye radiostyrede Advanced Wireless Lighting-system.

Du kan uden problemer bruge D500 sammen med Speedlights såsom den kompakte model SB-700, SB-910 til professionel brug eller SB-5000, som er baseret på radiostyringsteknologi. Hvis D500 kombineres med den trådløse fjernbetjening WR-R10 (ekstraudstyr), er kameraet i stand til at fjernstyre og fjernudløse op til seks grupper SB-5000-enheder fra et andet lokale, rundt om hjørner eller udendørs i skarpt solskin.

Find ud af, hvordan du nemt kan dele fantastiske billeder og gøre dine sociale netværkssteder levende på få sekunder med Nikon Snapbridge. Altid forbundet!

nikon-image
Yderligere oplysninger

Bluetooth®-navnet og -logoerne er registrerede varemærker tilhørende Bluetooth SIG, Inc. og anvendes af Nikon og koncernens associerede selskaber på licens.
Wi-Fi® og Wi-Fi Certified-logoet er registrerede varemærker tilhørende Wi-Fi Alliance®.

Kameraets Bluetooth®- og Wi-Fi®-funktioner er kun tilgængelige ved brug af SnapBridge. ¹ Nikons SnapBridge-app skal installeres på en kompatibel smartenhed, før SnapBridge kan bruges sammen med dette kamera.


Materialekode
D500 – VBA480AE