Support Center

Send reparation

 
 

Find oplysninger om, hvordan du får dit Nikon produkt repareret

 

Når du sender et Nikon produkt til reparation

 

Der er to muligheder, når du vil indlevere dit produkt til reparation hos et autoriseret Nikon værksted.

· Den ene mulighed er at indlevere produktet hos forhandleren, hvor du købte det. Når det gælder garantireparationer sender de gratis produktet til det autoriserede værksted. 
· Den anden mulighed er selv at sende produktet med posten eller indlevere det til et af vore autoriserede værksteder. Så betaler du for fragten den ene vej (til værkstedet). 


1. Noter produktets navn og serienummer. Serienummeret finder du ved at læse denne FAQ
Smid ikke disse oplysninger ud, da de muligvis skal bruges senere, hvis du vil følge reparationen. Gå så ind i liste over autoriserede værksteder og se, hvor du skal sende dit produkt hen. 

2. Vi anbefaler kraftigt, at du downloader og udfylder vores reparationsblanket og sender den ind sammen med dit produkt. Dermed får vi alle de informationer, vi skal bruge for at kunne behandle din reparationsanmodning hurtigst muligt. Du kan også vedlægge et brev med dine kontaktdata og en tydelig beskrivelse af det problem, du har med produktet. Hvis det er muligt, så vedlæg også gerne billeder, der illustrerer det opståede problem. 

3. Hvis du ønsker en reparation foretaget under garantien, så vedlæg venligst kopi af købskvittering (faktura eller kassebon) og/eller det verdensomspændende eller europæiske garantibevis. Handler det ikke om garantireparation, så skriv, om du ønsker et overslag over omkostningerne, før vi udfører reparationen. Vær opmærksom på, at vi kan være nødt til at opkræve et servicegebyr, hvis du forlanger overslag, men ikke ønsker reparationen udført. 

4. Vi anbefaler, at du afmonterer alt tilbehør, som ikke er relevant for reparationens udførelse. 

5. Du bør sikre dig, at produktet er forsvarligt emballeret, så det kan tåle transporten til reparationsværkstedet. Vi anbefaler kraftigt, at du forsikrer pakken mod tab eller beskadigelse. Nikon kan ikke påtage sig ansvar for noget tab eller nogen beskadigelse, som er opstået under transporten til vores reparationsværksted. 

Hvad sker der så? 

1. Værkstedet registrerer dit produkt, og samtidig vil reparationsstatus kunne ses på Nikons website.

2. Vil du følge status på Nikons website, så klik her. Dit log-in er postnummer / serienummer, (f.eks. 2400/4104623); 
a. Hvis du har købt kameraet hos en forhandler, skal du bruge hans postnummer. 
b. Har du sendt eller leveret kameraet direkte til værkstedet, skal du bruge dit eget postnummer. 
3. Ved reparationer, der ikke sker under garantien, sendes overslag over reparationsudgift altid direkte fra værkstedet eller forhandleren. 
4. Hvis du har indleveret produktet direkte til værkstedet, modtager du yderligere log-in detaljer, så du kan se flere oplysninger samt acceptere reparationsoverslag m.m. 
5. Hvis du har sendt produktet ind gennem forhandleren, får du flere reparationsoplysninger, når du afhenter produktet hos forhandleren.